Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. 

H.C. Sonne, Hans Christian Sonne, 16.8.1817-26.1.1880, præst, brugsforeningspioner. Født i Neksø, død i Fuglede, begravet i Kalundborg. S. voksede op i et efter forholdene velstående købmandshjem, kom i Rønne lærde skole, hvorfra han dimitteredes 1836. 1841 blev han cand. teol. og ansattes derefter som huslærer på Lerchenborg. Allerede 1845 blev han ved anbefaling fra grev C. C. Lerche sognepræst i Møgeltønder, 1864 sognepræst i Thisted-Tilsted, 1872 tillige provst for Hundborg-Hillerslev herreder, og 1875 forflyttedes han til St. og LI. Fuglede – et af landets højestlønnede præsteembeder – hvor han 1879 tillige blev provst for Ars-Løve herreder. Som præst var han ikke retningspræget, men karakteriseret i sin gerning som i sit privatliv af myndighed, krav til orden og påpasselighed. Han offentliggjorde et par småskrifter om kirkelige emner.

Det er imidlertid hans indsats for brugsforeningsbevægelsen der berettiger S. til en plads i dansk historie. Han var tidligt socialt interesseret, men det var ved mødet med den fattige befolkning i Thisted at han blev sat i gang med en egentlig indsats. Han havde holdt møder med byens småkårsfolk, og i vinteren 1865–66 blev S. tilskyndet til i den kommende sommer at få oprettet Danmarks første levedygtige brugsforening, Thisted arbejderforening. S. kendte den engelske brugsforeningsbevægelse fra læsning, og muligvis også fra kontakt med sin bekendt fra Møgeltønderperioden, dr. F. F. Ulrik. S. var den drivende kraft i Thisted-foreningen, tog del i dens daglige ledelse og kom snart ind i et agitationsarbejde for sagen. I skriftet Om Arbejderforeninger, 1867, redegjorde han for sine erfaringer, gav praktisk vejledning og beskrev foreningernes idé. Målet var gennem tilvejebringelse af billige og sunde forbrugsvarer at hjælpe arbejderbefolkningen økonomisk, men på længere sigt også at bidrage til dens moralske og borgerlige højnelse. S. var den centrale skikkelse i den tidlige danske brugsforeningsbevægelse, var med-indbyder til fællesmøder 1871 og 1874 og blev formand for den 1871 etablerede, men midt i 1870erne hensygnede fællesforening. S. trak sig ved sin forflyttelse 1875 tilbage fra det omfattende arbejde i bevægelsens tjeneste, selv om han også i Fuglede fik stiftet en brugsforening. – S. prægede brugsforeningerne i Danmark i de første godt ti år hvor bevægelsen fastholdt sit klare præg af "hjælp til selvhjælp"-bevægelse typisk ledet af højere stands personer og med et udpræget opdragende og emanciperende sigte i arbejdet. Antallet af foreninger nåede knap 150 i S.s virketid, men den afgørende vækst satte først ind i 1880erne hvor brugsforeningsbevægelsen ligeledes til en vis grad ændrede karakter og blev en helt overvejende landlig bevægelse.

Familie

Forældre: købmand, vicekonsul Herman Jacob S. (1787–1841) og Johanne Dorthea Saxtorph (1792–1862). Gift 19.4.1849 i Kbh. (Trin.) med Margrethe Caroline Rothe, født 28.7.1823 på Buderupholm, Støvring sg., død 4.4.1912 i Vejle, d. af kommitteret i rentekammeret, etatsråd Christian R. (1770–1852) og Johanne C. M. Selmer (1789–1870). – Far til Chr. S.

 

Udnævnelser

R. 1868.

Ikonografi

Avistegn. 1874. Buste af Rasmus Andersen, 1906 (Viby, 1941 Thisted). Efter denne frimærke af C. Slania, 1967, efter tegn. af Viggo Bang. Foto.

Bibliografi

Arbejderen VII, 1874 17f. Severin Jørgensen: Håndbog for brugsforeninger, 2. opl. 1901 165–74. H. Hertel: Andelsbevægelsen i Danm., 1916–17 51–65. Fællesforen. for Danm.s brugsforeninger 1896–1946, red. A. Axelsen Drejer, 1946 27–85. Preben Dollerup: Brugsforeningerne 1866–96, 1966 43–155.